Fordele ved at bruge tid i stedet for distance i din løbetræning?

Løbetræning på tid i stedet for distance, gør det nemmere at passe træningen ind i dagligdagen

Det er af en eller anden grund meget nemmere at passe 60 minutters løb ind i en travl kalender, end det er at passe 10 km ind, selvom det ofte vil være en og samme sag.

Det giver faktisk god mening, at det forholder sig sådan. Hele ens dag er struktureret efter tid, og selvom man godt ved cirka hvor lang tid det tager at løbe en 10km, så det stadig en usikkerhed, da man nogle dage har bedre ben end andre dage. Bruger man derimod tid til at styre træningen, så er man helt sikker på at være færdig med en times løbetræning kl. 18, hvis man begynder kl. 17.

Jeg synes tid er mest velegnet til de lange ture (almindelig løbetræning i jævnt tempo), hvorimod jeg foretrækker distance med fast hviletid, når jeg løber intervaller.

Nemmere at styre den belastning man udsætter sig selv for, hvis man træner på tid

Som sagt er der bare nogle dage, hvor man er mere oplagt end andre dage. Derfor kan man meget let ende med at bruge meget forskellig tid på at løbe samme distance. Den tid du bruger på fødderne er et af de vigtigste elementer i at styre din træningsmængde, og det element bliver meget nemmere at styre, hvis du træner på tid.

Når jeg får skader er det fordi jeg har løbet for hurtigt. Det er helt afgørende at man ikke presser sig selv til at løbe et vist antal kilometer på en fast tid… Jeg bestemmer mig fx til at løbe i 5 timer. Så løber jeg det og er ligeglad med, hvor mange kilometer det bliver til. – Thomas Rønde

Man undgår også at presse sig selv på tempoet, hvis man træner på tid. Hvorfor er det så godt, kan man spørge sig selv? Det er godt fordi man øger tempoet, så vil man øge belastningen på kroppen (sener, led og muskler) eksponentielt, det vil sige at man øger belastningen fx gange 2 hver gang man øger tempoet med 1.

Leave a Reply

*