Ultraløb

CCC 2011

CCC er et benhårdt non-stop ultraløb omkring Mont Blanc

CCC 2011 (Courmayeur-Champex-Charmonix) vil ligesom de foregående år være et 98km langt løb i en halvcirkel omkring Mont Blanc. De 98km de gennemføres på under 26 timer for at man kan bryste sig af at have gennemført løbet.

Det var godt nok hårdt. – Den erfarne ultraløber Thomas Røndes kommentar efter at have passeret målstregen i 2010 efter lige over 19 timers løb

CCC 2011 vil komme til at trække tænder på deltagerne igen i år. Løberne skal over adskillelige toppe på op til 2.500 meters højde og skal samlet forcere 5.600 højdemeter. Disse højdemeter er kun dem, der går opad, men som enhver der har prøvet at løbe i bjerge ved, så er dem, der går nedad mindst ligeså slemme.

Det gør afsindigt ondt i lårene at hoppe fra sten til sten ned ad bjerget. Der er tit andre løbere lige foran én selv, så man bliver nødt til at bremse, og det skal jeg love for man kan mærke op gennem knæ og lår. – Thomas Rønde

Hvordan kan man forberede sig på et løb som CCC i Danmark?

Det kan godt lade sig gøre, men det er vigtigt, at du fokuserer din løbetræning på det der gør den største forskel. Det der gør den største forskel er, at du rent faktisk er i stand til at bevæge dig de 98km i et rimeligt tempo uden for mange hvil.

Du skal altså først og fremmest fokusere på et få nogle lange ture i benene, og dernæst kan du tænke på decideret bjergtræning. Tæt på København kan man finde gode bakker i bl.a. Rude skov og omkring Furesøen, der er en af søerne langs Mølleåen.

Kom videre med dine ”CCC 2011”-planer

Find mere information om løbet på CCC 2011’s hjemmeside. Her kan du også læse om storebror Ultra Trail du Mont Blanc. Man skal kvalificere sig til at deltage i begge løb, men kravene til CCC er væsentligt mindre end til UTMB.

100 miles around the Isle of Mors 2011

Hvordan er det at løbe 100 miles (161km) rundt om Mors?


Jeg gav et brøl af stolthed og lettelse, da jeg krydsede målstregen efter at have løbet de 100 miles (161km) rundt på Mors i Limfjorden.

Kun 30 deltagere stod og trippede, da starten gik fra Danhostel i Nykøbing Mors lørdag morgen. Lige fra begyndelsen havde vi både stærk vind og regnen af kæmpe med ud over de mange bakker, der ventede os senere. Kun 15 endte med at krydse målstregen inden for tidsgrænsen på 26 timer.

Man kan ikke påpege nogle mangler ved organiseringen af løbet. De frivillige hjælpere gjorde et kæmpe stykke arbejde for løberne. Der var sat depoter op for hver femte kilometer. Det virker lidt for tæt i begyndelse, men hen mod slutningen kan jeg næsten ikke udtrykke, hvor glad man blev, når man så endnu et længe ventet depot.

Fordi vi var så få løbere, så løb jeg det meste af turen alene. Derfor var det ekstra fedt, når der pludselig er en lokal løber, der spørger, om hun må løbe de næste 5 kilometer med én, eller når man får følgeskab af en mountainbiker.

Den mountainbiker løbsledelsen sendte ud til mig omkring de 90km var uden tvivl en af hovedårsagerne til, at jeg kom igennem og fik medaljen. En ting er at holde sin udpinte krop løbende trods smerter og udtømte energireserver, men når det så samtidig bliver nat, så mener den, at den skal sove, og det er der ikke tid til. Den nat på Mors er en af de nætter i mit liv, der har udfordret min viljestyrke mest… Og den tabte heldigvis… Natten altså.

Søndag morgen blev mountainbikeren afløst af endnu en lokal løber, som løb med mig resten af vejen til målstregen. Også tak til dig!

Jeg var tæt på at bryde ud i gråd, da jeg løb ind på den sidste kilometer, og på trods af de 160km jeg allerede havde i benene, så ”sprintede” jeg de sidste 200m på ren eufori over at kunne se enden på mine pinsler. En lille pige, som uforvarende kom til at stå tæt ved, hvor jeg krydsede stregen, begyndte næsten at græde, da jeg spontant udstødte et helhjertet brøl af glæde og lettelse.

Alt i alt et supergodt løb, men efterfølgende får stive ben og ømme muskler en hel ny betydning.

Jeg har før løbet 250km i Sahara og 240km over Alperne i etaper, men et non-stop ultraløb som 100 miles på Mors er bare noget helt andet


Kasper Hjorteberg gennemførte løbet i september 2010. Du kan finde mere om løbet på www.100miles.dk.

Racing the Planet Sahara Race 2011

Er du i stand til at tilbagelægge 250km i Saharas glohede sand? Racing the Planet Sahara Race 2011 er en god måde at teste det på.

Racing the Planet Sahara Race 2011 er 250km fordelt på 6 etaper gennem den egyptiske del af Sahara, og det er ikke bare noget man bare gør. Det kræver både hård træning og det rigtige udstyr. Det siger sig selv at man skal have styr på træningen før man tager afsted, men det gælder i høj grad også udstyret til løbet.
Det der venter dig på Racing the Planet Sahara Race 2011
Du skal nemlig ikke regne med at kunne købe noget lige før starten, og under selve løbet er du totalt afskåret fra omverdenen. Du skal således have tænkt alt igennem på forhånd, for står du ude i ørkenen og mangler noget, så er det bare ærgerligt. Man får vand og et telt at sove i under løbet, ellers har løberne kun det mad og det udstyr de selv har med på ryggen, så man bliver presset af mere end varmen og distancen.

God stemning og flot natur

Målet ved Racing the Planet Sahara Race 2011 er ligesom de foregående år ved Pyramiderne i Kairo
Der hersker en utrolig god stemning under løbet, og der bliver fortalt spændende historier fra mange forskellige lande omkring lejrbålet om aftenen. Saharas golde landskaber er smukke på deres egen måde, og stjernehimlen er noget af det mest fantastiske man kan forstille sig. Det er garanteret at Racing the Planet Sahara Race 2011 bliver en oplevelse for livet. Er man mere til en rigtig seng og stor buffet hver aften, så er Gore-Tex Transalpine-Run et glimrende alternativ.

Gore-Tex Transalpine-Run 2011

Kan man løbe over Alperne? Måske. Du kan jo prøve at gennemføre Gore-Tex Transalpine-Run 2011.

Mål efter sidste etape af Gore-Tex Transalpine-Run 2011 er i Latsch
Under Gore-tex Transalpine-Run 2011 løber man Oberstdorf i Sydtyskland, gennem Østrig og Schweiz, før man når målet i Latsch i Norditalien. Det er hamrende hårdt, ufatteligt smukt og på alle måder det hele værd. Løbet løbes over 8 etaper. Det er hårdt at stille til start 8 dage i træk, og det kræver målrettet træning at komme igennem i god stil.

Udstyrsmæssigt kræver det ikke helt så meget som Racing the Planet Sahara Race, da man under Transalpine-Run kun skal have en dagspakning med, og desuden er det muligt at supplere udstyret i mange af de byer man kommer til.

Løbet er meget velorganiseret, og det er op til ens egen pengepung om man vil bo på fem-stjernet hotel eller på en fælles sovesal. Gore-tex Transalpine-Run 2011 tilmelding fungerer smertefrit gennem løbets hjemmeside.