Posts Tagged ‘Godt til personlig rekord’
Berlin Marathon 2011
Oplev fantastisk stemning for fuld fart til Berlin Marathon 2011
De over 1 million tilskuere til Berlin Marathon vil igen i 2011 skabe en fantastisk stemning, og vil du heppes lidt ekstra på så husk at klæde dig i de danske farver ca. 50.000 af folkene i heppekoret er nemlig danskere. Tilskuerne bær dig frem med deres råb, og de står skulder ved skulder langs hele ruten. Du vil også passere en del bands og anden underholdning, der bidrager til festen.
Berlin Marathon 2011 løbes ligesom de andre år ad brede boulevarder på en fald rute, så det er det perfekte løb at sætte personlig rekord ved. Der er også blevet sat verdensrekord på maratondistancen mere end en gang på maratonet i Berlin. Det er således en endnu fladere og hurtigere rute end Copenhagen Marathon.
Målet for Berlin Marathon er ikke Brandenburger Tor! Det kunne man godt tro, og det er sikkert ret skægt at stå lige efter monumentet og se udtrykket i løbernes øjne, når det går op for mange af dem at der lige mangler et par hundrede meter mere.
Som tilskuer til Berlin Marathon behøver man heller ikke kun stå et sted under hele løbet. Det er relativt nemt at skifte placering, da der ofte ikke er ret langt på tværs af løbets rundstrækning.
Sæt også lidt tid af til afhentningen af dit startnummer til Berlin Marathon 2011 på Tempelhof. Her er der masser af billigt løbetøj og tysk byfeststemning. Er det ikke nok for dig at deltage i selve maratonløbet, så bliver der dagen før løbet arrangeret et rulleskøjteløb på samme rute.
Berlin Maraton løbes 25. september 2011. Du kan finde mere information og tilmelde dig på Berlin Marathons hjemmeside.
Copenhagen Marathon 2011
Copenhagen Marathon 2011 er løbet for dig, der vil have god stemning, masser af tilskuere og en rute, der er velegnet til at sætte den personlige rekord.
Copenhagen Marathon 2011 er årets store byløb i København. Stemningen ved løbet er god og logistikken er velfungerende, så hvis man vil løbe et storby maraton på dansk grund, så er Københavns maraton et godt bud.
Der er fantastisk opbakning fra tilskuerne langs hele ruten, og det er noget der bærer en frem, når man begynder at få lidt ondt i poterne. – Jesper Burlin
Det ligger i kategorien af hurtige maratons, her ligger også Berlin Marathon, som nok er det mest velegnede til at sætte personlig rekord. Der vil dog for de flestes vedkommende være knap så mange venner og bekendte til heppe én fremad i Berlin, som der vil hvis man vælger at prøve kræfter med maraton i Københavns gader.
Har du besluttet dig for at løbe maratonløbet, så er der åbnet for online tilmelding til Copenhagen Marathon 2011.
BT Halvmaraton 2011
Er målet at sætte ny personlig rekord på halvmaratondistancen? Så er BT Halvmaraton 2011 løbet.
Starten til BT halvmaraton 2011 går den 8. maj. Halvmaratonet løbes som sædvanlig fra Lyngby Storcenter med mål i Nærum. Ruten er ret flad med gode brede veje, så det er muligt at løbe hurtigt selvom der er mange løbere. Det er med andre ord et godt løb, hvis du vil sætte ny personlig rekord på halvmaratondistancen. Er du mere til naturoplevelse og udmagrende stigninger, så burde du overveje et halvmaraton som Helvede i NordHelvede i Nord 2011.
Hvad enten dit mål er at vinde løbet eller bare komme nogenlunde helskindet rundt, så anbefaler vi, at du som minimum sørger for et par ordentlige løbesko.
Løbet arrangeres af klubben SNIK-atletik. Tilmelding BT Halvmarathon 2011 er åben.