Rude Skov O-løb

Rude Skov O-løb

Mente du “Rude Skov og løb”
Rude Skov er den største skov tæt på København, og her er der rige muligheder for at løbe orienteringsløb. Der bliver ofte arrangeret trænings o-løb i Rude Skov. Du kan finde ud af hvor og hvornår på Østkarrusellens løbsoversigt.

Vil du løbe orienteringsløb, når det passer dig, så opstiller Søllerød Orienteringsklub og OK Øst en o-løb træningsbane som bliver ændret hver 14. dag. Du kan købe kort til 14-dages banen og dit eget Rude Skov o-løb hos halinspektøren i Holtehallen eller prøve at ringe til klubhuset på 48174590. Posternes placering kan du finde to steder: I kortskabet lige udenfor mændenes omklædning i Holtehal 1, som du finder i stueetagen på bagsiden af hallen og på “bjælkebrændeskuret” (nordenden) ved Naturskolen, Biskop Svanesvej 50, Birkerød. Se mere om placeringen af 14-dages banens kortskabe. Så er der kun tilbage at tegne banen ind og komme afsted.

Udstyr til orienteringsløb

Når du skal ud og løbe orienteringsløb, så vil jeg anbefale at medbringe et kompas og tage noget fodtøj på, der egner sig til at løbe i terræn, fx terrænskoen Salomon XA Pro. Du kan dog sagtens begynde i et par almindelige løbesko, og så kan man altid geare op, hvis det fanger ens interesse. Hvis du har tænkt dig at løbe ind gennem terrænet, så kan jeg også anbefale både langærmet løbebluse og lange bukser.

Leave a Reply

*