Løb i terræn

Helvede i Nord 2012

Er du klar til Helvede i Nord 2012

I det tidlige forår er Tisvilde Hegn vært for “Helvede i Nord”, som afvikles endnu en gang 2. påskedag 2012. Du skal ikke regne med at sætte personlig rekord på dette benhårde halvmaraton, hvor du får lov til at opleve alt fra bakker til sandstrand. Man har dog haft en ganske glimrende oplevelse efter denne tur i Helvede i Nord.

Helvede i de nordlige bakker

Helvede i Nord 2012 vil som altid diske op med rigeligt af trailrunning, bakker, brandbælter og strand. Trailrunning kan du træne ved at løbe på udjævnt underlag. Det samme gælder for brandbælter og strand, men de er og bliver bare langsomme og fysisk hårde underlag at komme frem over. Løb i bakker er også hårdt arbejde, men du kan med lidt bakkeløbs-teknik bliver bedre til denne del af turen i det nordsjællandske.


På videoen kan du få en smagsprøve på hvilket terræn du kommer igennem under Helvede i Nord 2012, der dog næppe vil bliver løbet delvist i bar mave.

Løb i Tisvilde Hegn

Besøg den bedste løbeskov på Sjælland – Tisvilde Hegn

Tisvilde Hegn er ubestridt den bedste løbeskov på Sjælland. Den har alt hvad en entusiastisk løber kan begære. Her er høje bakker, grusveje, skovstier, brandbælter, klitter og strand. I Tisvilde hegn kan man virkelig opleve mange forskellige dele af den danske natur på en og samme løbetur. Du løber fra bøgeskov til forskellige typer nåleskov og videre gennem hedelandskaber, til klitter og strand.

Tisvilde Hegn er Sjællands bedste løbeskov

Udsigt over bøgeskov, nåleskov og hav i Tisvilde Hegn


Tisvilde Hegn er fantastisk både sommer og vinter. Og som afslutning på løbeturen en varm sommerdag er det selvfølgelig oplagt at tage et par badebukser med og kaste sig i bølgen blå. Tisvilde Hegn er også vært for det benhårde halvmaraton “Helvede i Nord“, som løbes næste gang i påsken 2012.

Hvordan finder man rundt i Tisvilde Hegn

Det er småt med opmærkede løberuter i Tisvilde Hegn, men man kan til gengæld altid finde ud til kysten, og det er ret let at finde tilbage til fx parkeringspladsen ved Tisvilde Strand. Jeg plejer altid selv at starte løbeturen med at løbe ind i skoven, for så at søge ud mod kysten, når jeg kan se, at det er ved at være tid til at vende næsen hjemad.

Du kan selvfølgelig også anskaffe dig et orienteringskort over Tisvilde Hegn og løbe orienteringsløb. Tisvilde Hegn OK (orienteringsklub) har i samarbejde med Naturstyrelsen opstillet en del faste orienteringsposter (træpæl med markering) rundt omkring i skoven, som man kan finde ved hjælp af kort og kompas.

Opsættelsen af disse poster skete som en del af projektet “Rend og hop i Tisvilde Hegn”. Du kan købe en lille bog, der inkluderer orienteringskortet på Sct. Helene Centret, Bygmarken 30, 3230 Tisvildeleje og hos Helsinge Turistbureau, Gadekærsvej 17, 3200 Helsinge. Du kan også prøve at kigge på www.findveji.dk, hvor du gratis kan printe kort over en række danske skove. Få også gode ideer til løberuter tæt på København i skove og natur.

Hvordan finder man til Tisvilde Hegn

Tisvilde Hegn ligger på den sjællandske nordkyst, se hvor præcist på kortet nedenfor. Hvis du kommer fra København, så er det bare ud af Hillerød Motorvejen og så en gang til venstre oppe i nærheden af Helsinge.

CCC 2011

CCC er et benhårdt non-stop ultraløb omkring Mont Blanc

CCC 2011 (Courmayeur-Champex-Charmonix) vil ligesom de foregående år være et 98km langt løb i en halvcirkel omkring Mont Blanc. De 98km de gennemføres på under 26 timer for at man kan bryste sig af at have gennemført løbet.

Det var godt nok hårdt. – Den erfarne ultraløber Thomas Røndes kommentar efter at have passeret målstregen i 2010 efter lige over 19 timers løb

CCC 2011 vil komme til at trække tænder på deltagerne igen i år. Løberne skal over adskillelige toppe på op til 2.500 meters højde og skal samlet forcere 5.600 højdemeter. Disse højdemeter er kun dem, der går opad, men som enhver der har prøvet at løbe i bjerge ved, så er dem, der går nedad mindst ligeså slemme.

Det gør afsindigt ondt i lårene at hoppe fra sten til sten ned ad bjerget. Der er tit andre løbere lige foran én selv, så man bliver nødt til at bremse, og det skal jeg love for man kan mærke op gennem knæ og lår. – Thomas Rønde

Hvordan kan man forberede sig på et løb som CCC i Danmark?

Det kan godt lade sig gøre, men det er vigtigt, at du fokuserer din løbetræning på det der gør den største forskel. Det der gør den største forskel er, at du rent faktisk er i stand til at bevæge dig de 98km i et rimeligt tempo uden for mange hvil.

Du skal altså først og fremmest fokusere på et få nogle lange ture i benene, og dernæst kan du tænke på decideret bjergtræning. Tæt på København kan man finde gode bakker i bl.a. Rude skov og omkring Furesøen, der er en af søerne langs Mølleåen.

Kom videre med dine ”CCC 2011”-planer

Find mere information om løbet på CCC 2011’s hjemmeside. Her kan du også læse om storebror Ultra Trail du Mont Blanc. Man skal kvalificere sig til at deltage i begge løb, men kravene til CCC er væsentligt mindre end til UTMB.

Nancherrow Tough Guy 2011

Vil du prøve kræfter med en af de hårdeste forhindringsbaner i verden, så er Nancherrow Tough Guy 2011 et godt bud på dit næste løb.


Du skal både over og under til Nancherrow Tough Guy 2011
Løbet afholdes den sidste søndag i januar (30. januar 2011) hvert år. Det er ikke smukt. Det er koldt, vådt, mudret, en fantastisk og grænseoverskridende oplevelse.

Mens det står på, håber man bare på det slutter… Det er en superfed oplevelse” – Siger Michael der gennemførte løbet i 2009

Ord kommer lidt til kort, når man skal beskrive udfordringen, så prøv at se videoen om løbet.
Forvent en god gang kommandokravl under Nancherrow Tough Guy 2011
Du kan tilmelde dig løbet direkte på Tough Guy’s hjemmeside.